I sidste uge var det den norske klub HamKam, som blev ramt af influenza H1N1, kaldet svineinfluenza, og nu meddeler den engelske klub Blackburn, at tre spillere og to andre ansatte i klubben er virusramt med den frygtede sygdom.
Premier League-klubben, som har danske Lars Jacobsen i truppen, har endnu ikke offentliggjort, hvem det drejer sig om. Forud for lørdagens kamp mod Chelsea var både Christopher Samba og David Dunn ude med influenza, som dog ikke var blevet diagnosticeret, men om de er blandt de berørte, vil manager Sam Allardyce ikke ud med.
- Det er helt sikkert svineinfluenza, vi er ramt af. Du har spekuleret i to navne, men lad det blive ved det. Vi har fået endnu en ramt spiller denne morgen, og der er også et par blandt de øvrige medarbejdere. De er ved at komme sig, men spiller ikke tirsdag, siger Sam Allardyce ifølge BBC.
Tirsdag møder klubben Peterborough i Carling Cuppen, men sygdomsudbruddet får ikke indflydelse på afviklingen af kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie