Den danske landsholdsspiller Lars Jacobsen har skrevet kontrakt med Premier League-klubben Blackburn. Kontrakten gælder de næste to år.
Det var ikke mange kampe, Lars Jacobsen fik for Everton i den forgangne sæson i Premier League, hvor en skade spolerede det meste af sæsonen. Seks optrædener blev det til. Men de seks kampe var åbenbart nok til at overbevise den sportslige ledelse i Blackburn om at satse på den danske landsholdsspiller.
Kontrakten i Everton udløb denne sommer, og Blackburn kunne derfor skaffe sig en billig og solid arbejdskraft på højre back, hvis den tidligere FC København-spiller kan holde sig fri for skader.
Blackburn-manager Sam Allerdyce har også forstærket truppen med en anden tidligere FCK'er, sydafrikaneren Elrio van Heerden, mens også den franske højre back Gäel Givet er tilknyttet på en fri transfer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde