For første gang siden 1971 er Blackpool at finde i den bedste engelske række i næste sæson.
Blackpool vandt nemlig lørdag eftermiddag 3-2 over Cardiff på Wembley i playoff-kampen om den tredje og sidste oprykningsplads til Premier League.
Playoff-finalen, der i forvejen betragtes som verdens mest værdifulde fodboldkamp for vinderen, indbringer samtidig Blackpool ekstra 775 millioner kroner fra øget billetsalg, sponsortilskud og tv-penge, vurderer revisionsfirmaet Deloitte.
Michael Chopra bragte ellers Cardiff foran efter ni minutter, men Blackpools Charlie Adam udlignede på et flot frispark fire minutter senere.
Så var affæren i gang scoringsmæssigt, men først kort før pausen fik kampen igen et førerhold, da Joe Ledley bragte Cardiff foran 2-1 efter 37 minutter.
Men endnu engang tog det blot Blackpool fire minutter at udligne. Denne gang ved Gary Taylor-Fletcher.
Kampen matchvinder blev også fundet allerede inden pausen, da Brett Ormerod i første halvegs tillægstid bragede det afgørende 3-2-mål ind.
Newcastle med Peter Løvenkrands på holdet og West Bromwich er i forvejen rykket op fra Championship til Premier League. Med Cardiffs nederlag må Wales fortsat vente på sit første Premier League-hold siden Swansea i 1983.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde