Blade Runner får sin hævn i London
Efter at være blevet løbet agterud i både 100- og 200-meter-finalerne fik det sydafrikanske løbefænomen Oscar Pistorius lørdag aften sin hævn i 400-meter-finalen ved de paralympiske lege i London.
Den dobbelt benamputerede Pistorius, der også går under navnet "Blade Runner", vandt nemlig den sidste atletikbegivenhed ved de paralympiske lege, mændenes 400-meter-finale.
Pistorius sejrede suverænt i tiden 46,68 sekunder, hvilket er ny paralympisk rekord. Amerikanske Blake Leeper kom ind fire sekunder senere og sikrede sig guldet. David Prince fra USA tog sig af bronzen.
Pistorius har haft nogle turbulente uger i London.
Søndag blev han overraskende henvist til andenpladsen i 200-meter-finalen. Efterfølgende var han ude med riven efter vinderens proteser. En reaktion, han sidenhen undskyldte for.
Onsdag var han sammen med det sydafrikanske hold i finalen i fire gange 100 meter. Her rejste Pistorius sig, da han på de afgørende 100 meter sikrede Sydafrika guldet.
Torsdag endte Blade Runner helt uden skamlen i 100-meter-finalen, som blev vundet af den britiske vidunderdreng Jonnie Peacock.
De paralympiske lege slutter søndag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker