Blade Runner i finale uden at løbe
Den benamputerede sydafrikanske løber Oscar Pistorius får fredag aften en sidste optræden på det olympiske stadion, efter at en løbsjury har sendt Sydafrikas kvartet i finalen i 4 X 400 stafet.
Pistorius, eller "Blade Runner" som han kaldes, kom slet ikke til at løbe i semifinalen torsdag formiddag, fordi en holdkammerat under stor dramatik kolliderede med en kenyansk løber og måtte udgå, inden han nåede at give stafetten videre til Pistorius.
De knuste sydafrikanere nedlagde straks protest mod den kenyanske løber, som de mente var skyld i sammenstødet, og den opfattelse har en jury givet dem ret i efter at have nærstuderet videooptagelser af semifinalen.
- Selv om holdet ikke færdiggjorde løbet, har appeljuryen besluttet at sende Sydafrika i finalen, taget i betragtning, at de blev alvorligt svækket af episoden med Kenya, lyder det i en erklæring fra det internationale atletikfodbold (IAAF).
Dermed får sydafrikanerne alligevel chancen for at forsvare sølvet fra sidste års verdensmesterskaber, når finalen bliver skudt i gang fredag aften. I stedet for de sædvanlige otte deltagende hold, bliver der nu ni.
- Jeg løber tredje tur i finalen i morgen. Jeg kan slet ikke vente, skriver Oscar Pistorius på twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde