Blandede følelser i kølvandet på redning

Folketidende.dk bragte torsdag nyheden om Lolland-Falster Alliancen's redning i 1. Division, som følge af Frem's konkurs.

Vi spurgte brugerne på folketidende.dk om deres reaktioner på nyheden - og der er plads til flere, som kan sendes til nyhedsdesk@folketidende.dk

Herunder følger en del af de reaktioner folketidende.dk's redaktion har modtaget:

Læste nyheden om Frem på text-tv og sagde: Hov, så bliver LFA i 1. division.
Det er faktisk super godt var min første indskydelse.


Og så ind på Folketidendes hjemmeside for de er selvfølgelig opdateret.

Det er godt for Lolland-Falster at der er fokus på os hernede. Håber at LFA-gutterne har fået mere hår på brystet af den modgang de har haft i år. Når den nye sæson starter, står alle lige igen og så er der kun en vej og det er FREM. (tak til dem!)

Henning fra Nakskov


En uventet gave. Bliver det en hadegave, når den pakkes rigtigt op?

Nu udskydes det nok at lade ungdommen komme til i en langt sejt træk og bygge et hold op primært med lokal talentmasse. Forskellen er nok for stor - på kort sigt - derfor udtrykket!

Der bliver meget at tænke over.

Hilsen

Jørgen "Rassi" Rasmussen
Bresemanns Alle 40
4900 Nakskov



D.B.U må gribe ind. L.F.A har tabt 21 kampe og er ikke berettiget til at spille i 1 division.

Steen Jacobsen




Folketidende.dk's brugere reagerer forskelligt på nyheden om LFA's redning i 1. Division. Nogle ønsker held og lykke, mens andre vil have DBU til at gribe ind.

Offentliggjort Sidst opdateret