Blatter og Platini bliver frifundet i sag om korruption
Sepp Blatter ses ankomme til ankedomstolen i Schweiz. Foto: Urs Flueeler/Ritzau ScanpixUrs Flueeler/Ritzau Scanpix
Sepp Blatter og Michel Platini mødte tirsdag op i ankedomstolen i schweiziske Muttenz og blev frikendt.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
De to tidligere fodboldbosser Sepp Blatter og Michel Platini kan ånde lettet op.
Blatter, tidligere præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), og Michel Platini, tidligere præsident i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), er tirsdag blevet frifundet i en ankesag om korruption i ankedomstolen i Schweiz.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Blatter og Platini var tiltalt for korruption i forbindelse med en pengeoverførsel på flere millioner kroner i 2011.
Det er en sag, duoen blev frikendt for i 2022, men sagen blev anket af anklagemyndigheden med krav om 20 måneders betinget fængsel og bøder til dem begge.
Annonce
Sagen har siden begyndelsen af marts været behandlet i ankedomstolen i Schweiz, som tirsdag kom med dommen. Og her er de igen blevet frikendt i sagen.
89-årige Blatter var Fifas præsident i årene fra 1998 til 2015, mens 69-årige Platini var chef for Uefa fra 2007 til 2015.
Michel Platini mødte tirsdag op i schweiziske Muttenz, hvor ankedomstolen er placeret. Foto: Urs Flueeler/Ritzau Scanpix
For ti år siden førte anklagerne til, at de var nødt til at forlade deres poster i toppen af international fodbold.
De har begge hele tiden fastholdt deres uskyld i sagen, og nu er de flere gange blevet frifundet i retten.
- Der er ingen korruption, der er ingen svindel, der er intet overhovedet, sagde Blatter ved ankesagens begyndelse for tre uger siden og forklarede, at han følte sig som en del af en heksejagt.
Platinis advokat, Dominic Nellen, mener, at de to frifindelser viser, at anklagerne intet havde på sig.
- Michel Platini bør omsider lades være i fred, lyder det fra Nellen.
Efter den første frifindelse i 2022 satte Platini ord på at være havnet i offentlighedens gabestok.
- Tro mig, at gå fra at være en legende i verdensfodbolden til en djævel er meget svært, sagde Platini dengang.
Tirsdag er franskmanden, der som aktiv var med til at vinde EM i 1984, lettet over dommen, og han ser det som afslutningen på ti års forfølgelse i forskellige retssale.
Annonce
- Det er nu totalt overstået. Og for mig er min ære genoprettet, og jeg er meget glad, siger Platini, der tilføjer, at han føler sig for gammel til at blive involveret i fodbold igen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker