VM i fodbold kan gå hen at blive en vinterbegivenhed. Slutrunden skal afvikles i ørkenstaten Qatar, og for at undgå sommerens hede leger Fifa-præsident Sepp Blatter nu med på tanken om at ændre traditionen for, at VM afvikles om sommeren.
- Jeg støtter bestemt at spille om vinteren her, siger han på en pressekonference i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.
- Det handler om at spille, når klimaet er passende, og her tænker jeg på spillerne, ikke bare tilskuerne, siger han.
Dermed er hele verdensfodboldens triumvirat tilsyneladende enig om, at det giver mening at flytte slutrunden i Qatar.
Tidligere har således både præsidenten i det europæiske fodboldforbund (Uefa), Michel Platini, og den tyske fodboldkejser Franz Beckenbauer været fortalere.
Sepp Blatter mener, at det kan være i alles interesse at flytte VM.
- Det er spillerne, der laver showet. Derfor er det vigtigt at beskytte spillerne, hvis det er muligt. Men det skulle være muligt. Hvor der er vilje, er der en vej, siger han.
- Det handler om den internationale fodboldkalender, men vi skal huske, at der er 11 et halvt år til at løse disse ting, lyder det optimistisk fra Fifa-præsidenten.
Som en del af sin kampagne for at få VM-værtskabet har Qatar blandt andet lovet, at alle stadioner bliver udstyret med aircondition.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker