VM i fodbold kan gå hen og blive en vinterbegivenhed. Slutrunden skal afvikles i ørkenstaten Qatar og for at undgå sommerens hede, leger Fifa-præsident Sepp Blatter nu med på tanken om at ændre traditionen for, at VM afvikles om sommeren.
- Jeg støtter bestemt at spille om vinteren her, siger han på en pressekonference i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater.
- Det handler om at spille, når klimaet er passende - og her tænker jeg på spillerne ikke bare tilskuerne, siger han.
Dermed er hele verdensfodboldens triumvirat tilsyneladende enige om, at det giver mening at flytte slutrunden i Qatar.
Tidligere har således både præsidenten i det europæiske fodboldforbund (Uefa), Michel Platini, og den tyske fodboldkejser Franz Beckenbauer været fortalere.
- Man burde overveje en anden løsning. I januar og februar er temperaturen på behagelige 25 grader. Så behøver man heller ikke at bruge aircondition i arenaerne og fanzonerne, har Beckenbauer sagt.
Han mener ikke, at det burde være noget problem at lade de europæiske ligaer ligge stille et par måneder om vinteren.
Som en del af sin kampagne for at få VM-værtskabet har Qatar blandt andet lovet, at alle stadioner bliver udstyret med aircondition.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde