Blatter vil indføre pointstraf for racisme
FIFAs præsident Sepp Blatter, onsdag i Paraguay. Foto: Jorge Saenz/AP/POLFOTO
Jorge Saenz/AP/POLFOTO
Fifa-præsident Sepp Blatter har et nyt forslag til at bekæmpe racisme, og det kan gå hårdt ud over klubberne.
Fodboldklubber, som gør sig skyldige i racisme, skal straffes langt hårdere, mener præsidenten for det internationale fodboldforbund Fifa, Sepp Blatter.
I en tale i Asuncion i Paraguay forud for præsidentvalget i Fifa siger Blatter, at klubberne bør fratages point, når den slags usportslige adfærd opstår.
- Det største problem, vi lige nu oplever på dette kontinent, er racisme og diskrimination, og det er uacceptabelt, siger Blatter onsdag ved kongressen i det sydamerikanske fodboldforbund, Conmebol.
- Vi må fratrække point og dømme klubber til nedrykning. Det øjeblik, vi har mod til at gøre det, vil diskriminationen få en ende, fastslår Blatter.
I sidste uge forlod Juan Aurich-spilleren Luis Tejada banen, fordi Panama-angriberen blev udsat for racistiske tilråb fra modstanderholdet Ciencianos tilhængere under en ligakamp i Peru.
Der har også været hyppige tilfælde af lignende racistiske angreb mod spillere både i Europa og Sydamerika de seneste år, og Blatter mener, at bøder og tomme tribuner er utilstrækkelige straffe.
- Jeg tror, at racisme vil forsvinde fra fodbolden en dag, men vi trænger til nye betingelser.
- Vi har reglerne, men de bliver ikke praktiseret overalt af disciplinærudvalgene, lyder det formanende fra Blatter i sin tale.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker