Bleibach er semifinaleklar i enerkajak
Chancen for endnu en dansk medalje ved OL i London er endnu ikke glippet.
Ganske overbevisende padlede danske Kasper Bleibach sig ind på en tredjeplads i sit indledende heat i enerkajak på 200-meter-distancen og er dermed klar til semifinalen.
Danskeren fik ikke den bedste start på løbet, men i løbet af få sekunder rettede han op ved at distancere sig til både båden på femte- og sjettepladsen.
Til sidst gled han endda også forbi den tyske båd og sluttede på en fin tredjeplads, og da de fem hurtigste kajakker fra alle indledende heat går videre, var danskerens semifinaleplads altså aldrig i fare.
Dermed har Bleibach fortsat muligheden for at rejse sig, efter at den danske 1000 meter firerkajak med Kim Wraae, René Holten Poulsen, Emil Stær og netop Kasper Bleibach torsdag blev nummer fem i finalen.
Den danske kajakroers semifinale finder sted allerede fredag klokken 12.16.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde