Bleibach må nøjes med B-finalen
Det bliver ikke til medalje for danske Kasper Bleibach fra Maribo ved dette OL.
Kajakroeren fra Maribo formåede ikke at padle sig i finalen i enerkajak på sprintdistancen 200 meter. Med en femteplads i semifinalen missede danskeren akkurat en plads i finalen.
Kasper Bleibach fik ikke den bedste start og haltede efter flere af bådene. På de sidste 100 meter fik danskeren dog god fart i båden. Men han nåede ikke at hente den russiske roer, der lå på den finaleindløsende fjerdeplads.
Semifinalen blev vundet af canadiske Mark de Jonge.
Dermed missede Bleibach muligheden for at revanchere sig, efter at den danske 1000 meter firerkajak med Kim Wraae, René Holten Poulsen, Emil Stær og netop Kasper Bleibach torsdag blev nummer fem i finalen.
Kasper Bleibach skal nu deltage i B-finalen, der padles i lørdag.
- Det er en sur placering, så selvfølgelig er jeg er skuffet, også fordi jeg er her for at repræsentere Danmark og min sport.
- Vi er så mange gode sprintere derhjemme, og vi har kæmpet om, hvem der skulle ro den her 200-meter, og så er det skuffende ikke at være med i A-finalen, siger Bleibach.
Han fik ikke den bedste start og haltede efter flere af bådene. På de sidste 100 meter fik danskeren dog god fart i båden.
Men han nåede ikke at hente den russiske roer, der lå på den finaleindløsende fjerdeplads.
- Jeg ændrede nogle ting fra mit indledende heat, og jeg havde faktisk en god følelse undervejs.
- Jeg har ikke set løbet, så jeg ved ikke, hvor der mangler noget, men jeg følte, at jeg fik en god start. Der manglede bare de sidste marginaler, siger roeren, der var 36 hundrededele af et sekund fra fjerdepladsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde