Bleibach sikrede total triumf

Så bliver det ikke bedre. Lolland-Falsters to kajak-esser stortrives på Idroscala-søen ved Milano, Italien.  
Lørdag vandt René Poulsen guld i 1000 meter toerkajak med Kim Wraa Knudsen.
 
Søndag var det så Kasper Bleibachs tur. Den 24-årige Maribo-roer tog guldet i 500 meter enerkajak. Han sejrede med 0,05 sekund foran italienske Michele Zerial.
 
Ubetinget karrierens højdepunkt for Kasper Bleibach og total triumf for Lolland-Falsters to kajakesser.
 
Næste mål kan kun være medalje ved de Olympiske Lege i Beijing.
 
Eurosport sender højdepunkter fra søndagens løb ved EM i kajak søndag aften klokken 20:00




OPDATERET MED BILLEDGALLERI: Total triumf for Lolland-Falster ved EM i kajak. For anden dag i træk fik landsdelen en guldvinder og en OL-deltager.

Offentliggjort Sidst opdateret