Blichfeldt vinder dansk duel og er videre i Denmark Open
Mia Blichfeldt var i sommer med ved OL, men kom ikke videre fra det indledende gruppespil. (Arkivfoto). Foto: Luis Tato/Ritzau Scanpix
Mia Blichfeldt slog Julie Dawall i første runde i damesingle, da Denmark Open tirsdag begyndte i Odense.
Badmintonspilleren Mia Blichfeldt er klar til anden runde i Super 750-turneringen Denmark Open i Odense.
På turneringens førstedag vandt den 27-årige OL-deltager en rent dansk duel mod Julie Dawall Jakobsen i to sæt med 21-15, 21-18.
Blichfeldt kom ellers halvdårligt fra start og var bagud 7-4 og 10-8 i første sæt. Men ved sætpausen havde hun bragt sig foran 11-10 og styrede derefter sættet sikkert.
Billedet var det samme i andet sæt, hvor Dawall hurtigt tilspillede sig en komfortabel føring på 9-3, inden Blichfeldt kom i omdrejninger.
Igen kom hun foran midtvejs i sættet og spillede sig til syv matchbolde ved 20-14. Dawall afværgede de første fem, inde Blichfeldt afgjorde kampen.
I herresingle måtte Mads Christophersen som ventet se sig slået af OL-sølvvinderen Kunlavut Vitidsarn fra Thailand.
Den undertippede dansker var fint med i første sæt, som han tabte 18-21. I andet sæt var der til gengæld klasseforskel. Vitidsarn vandt overbevisende 21-6.
Senere tirsdag træder Viktor Axelsen ind i turneringen, når han møder japaneren Yushi Tanaka.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker