Blogger undskylder dødstrussel mod Federer
Den blogger, der i sidste uge truede Roger Federer på livet, har sagt undskyld til den schweiziske tennisstjerne.
Bloggeren hævdede, at han ville dræbe Federer inden tennisturneringen Shanghai Masters, en trussel som schweizeren selv erkendte distraherede ham, inden han gik på banen til sin første kamp mod Yen-Hsun Lu fra Taiwan.
- Jeg tog initiativ til at undskylde over for de relevante personer, lyder beskeden på den populære side baidu.com, hvor truslen blev offentliggjort.
Bloggeren skriver også, at han ikke er blevet arresteret for sin ubehagelige meddelelse.
Den ukendte blogger havde lagt et manipuleret billede på nettet af en halvhugget Roger Federer, der sidder på knæ på en tennisbane, mens en øksemand står ved hans side.
- Det er min plan at dræbe Federer 6. oktober med det formål at udrydde tennissporten, skrev bloggeren, der kalder sig Blue Cat Polytheistic Religion Founder 07.
Arrangørerne af Shanghai Masters tog truslen alvorligt og sørgede for ekstra sikkerhedsforanstaltninger omkring den topseedede spiller.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned