Michael Mørkøv havde håbet på mere, men danskeren formåede ikke at levere sit bedste på enkeltstarten ved VM i København.
Danskeren tilbagelagde de 46,4 kilometer på 59.54,01 minutter.
- Det spillede ikke, som det har gjort, når jeg har kørt gode enkeltstarter tidligere.
- Jeg kørte godt på første omgang, men følte en form for blokering i benene på anden omgang. Jeg ved ikke, hvad det skyldtes.
- Det kan være fordi, at jeg har presset mig mere end vanligt, siger Michael Mørkøv, mens han forsøger at komme sig ovenpå rundturen i hovedstaden.
Han fortæller, at det var en helt speciel oplevelse for ham at blive båret frem af publikum i København.
- Jeg genkendte en masse ansigter rundt omkring på ruten, selvom jeg var meget fokuseret på det, jeg havde gang i. Man kunne også høre stemmer, som man kender. Det var fantastisk, siger Mørkøv.
Sportschef ved Danmarks Cykle Union (DCU), Lars Bonde, indkaldte først Mørkøv til enkeltstarten i sidste uge, da det stod klart, at Alex Rasmussen ikke stillede til start ved VM.
- Det var ikke en superpræstation, og det ved han også godt. Han kom med i sidste øjeblik, og jeg er glad for, at han gjorde sit bedste. Han kører en udmærket enkeltstart, men der ikke nok saft og kræfter i det i dag, mener Lars Bonde.
Klokken 15.43 skal den sidste dansker, Jakob Fuglsang, i aktion i Københavns gader, og Michael Mørkøv har et lille håb om, at landsmanden kan drille de store VM-favoritter, Tony Martin og Fabian Cancellara.
- Jakob er en stærk rytter og spørgsmålet er, hvor godt han har restitueret efter Vuelta a Espana. Hvis han har formået at komme godt ud af Vueltaen, så tror jeg på ham.
- Umiddelbart vil jeg tro, at han ville have større muligheder, hvis der havde været en bakke, hvor han kunne udnytte sin vægt i forhold til Cancellara og de andre favoritter, siger Michael Mørkøv.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker