Blot 2000 VM-billetter er solgt til danske fans
Der var endnu en gang udsolgt, da Danmark søndag aften slog Frankrig med 2-0 i Nations League. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I snit er der solgt mindre end 7000 billetter til danske fans til Danmarks tre VM-gruppekampe i Qatar.
Herrernes fodboldlandshold har sjældent været så populært som netop nu, men alligevel vil den danske opbakning være minimal, når Kasper Hjulmands tropper spiller VM i Qatar om under to måneder.
Den store kritik af Qatar som vært samt dyre hotelpriser i landet har været med til at skræmme de danske roligans væk.
Således er der ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) aktuelt solgt færre end 700 billetter i snit til Danmarks tre kampe i gruppespillet.
- Der er lige nu solgt samlet 2000 billetter til danske fans. Vi giver gerne danskerne vejledning om opholdet, men vi arrangerer ingen fanzoner eller laver andre aktiviteter i Qatar, da vi ikke ønsker at støtte op om landet, siger DBU-direktør Jakob Jensen til Ekstra Bladet.
Ifølge avisen ville danske fans kunne få mellem 3000 og 5000 billetter til hver kamp.
DBU har frasagt sig distribution af billetterne.
- Hvis vi kvalificerer os til EM 2024 i Tyskland, forventer jeg helt sikkert, vi igen vil distribuere billetter til danske fans. Vi har i det her tilfælde et ønske om at tage afstand fra Qatar, fordi det ikke er et sted, vi kan forene os med, siger Jakob Jensen.
Danmark skal i gruppe D møde Tunesien 22. november, Frankrig 26. november og Australien 30. november.
Det danske hold skal spille på tre forskellige stadioner, der alle har kapacitet på mellem 40.000 og 45.000 tilskuere.
VM spilles fra 20. november til 18. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker