Blume: Ottesen fortjente afsked i en OL-finale
Pernille Blume omfavner Jeanette Ottesen, mens Signe Bro står bagved. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
OL-guldvinderen fra Rio Pernille Blume mener, at Jeanette Ottesen fik den bedst mulige afslutning på topplan.
Jeanette Ottesen sluttede natten til søndag karrieren som topsvømmer med en ottendeplads i OL-finalen i 4 x 100 meter fri.
Det var fuldt fortjent, at Ottesen fik mulighed for at tage sin afsked i en olympisk finale, mener Pernille Blume.
- Jeg synes, at er en fed måde at slutte af på, siger OL-guldvinderen fra Rio.
- Jeg er glad for, at vi tre andre steppede op og gav hende den oplevelse, som jeg føler, at hun fortjente, og som gør, at hun føler, at hun slutter på toppen. Det er den bedste følelse, siger hun.
Blume tøver ikke med at kalde Ottesen for et af de største danske sportsnavne gennem tiden.
- 100 procent. Hun har haft en karriere med så mange flotte resultater. Hun er en af de største atleter, vi har haft nogensinde, siger hun.
Signe Bro, der også var en del af den danske holdkap, bor på værelse med Ottesen i Tokyo, og hun er stolt over at kunne bidrage til holdkammeratens punktum på karrieren.
- Det bringer mange følelser frem i os alle sammen. Jeg bor på værelse med hende, og det har været meget emotionelt de sidste par uger.
- Vi fodrer hinanden med god stemning, og hun har bidraget rigtig meget med god stemning, siger Bro.
Holdkappens sidste medlem, 21-årige Julie Kepp Jensen, tilføjer, at Ottesen har været en inspiration for hende lige siden, at hun så Ottesen på fjernsynet.
- Så det er specielt at svømme med hende nu her, siger Julie Kepp Jensen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker