BMC skriver ny kontrakt med tidligere OL-guldvinder
Samuel Sanchez - veteranen tager en sæson mere, nu hos BMC. Foto: Laurent Cipriani/AP/POLFOTOLaurent Cipriani/AP/POLFOTO
Samuel Sánchez skal også i år køre for BMC, hvor han havde kontraktudløb efter sidste sæson.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den spanske cykelrytter Samuel Sánchez kommer alligevel til at køre i år.
Den 36-årige tidligere OL-guldvinder havde ellers kontraktudløb hos BMC efter sidste sæson, og han havde overvejet at indstille karrieren.
Nu meddeler BMC imidlertid, at Samuel Sánchez fortsætter hos holdet på en kontrakt, der gælder for resten af 2015.
- Han leverede et stort bidrag til vores succes i 2014, og vi regner med at se det samme igen i år, siger Jim Ochowicz, BMC's general manager, til holdets hjemmeside.
Samuel Sánchez kom til BMC før sidste sæson, efter at han i mange år havde kørt for Euskaltel-Euskadi.
Annonce
- Jeg kender rytterne, jeg kender holdet. Og jeg kan ikke lide at skifte for meget, jeg foretrækker at være hos ét hold.
- I forhold til min form er jeg ikke klar til at køre løb i morgen, men jeg har gjort meget derhjemme for at være aktiv, siger spanieren, der blandt andet har holdt formen ved lige ved at køre mountainbike.
Samuel Sánchez vandt i 2008 guld i linjeløbet ved OL i Beijing.
I 2011 vandt han den prikkede bjergtrøje i Tour de France, og sidste år blev han nummer seks i Vuelta a España.
Samuel Sanchez - veteranen tager en sæson mere, nu hos BMC. Foto: Laurent Cipriani/AP/POLFOTOLaurent Cipriani/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet