BMC vinder holdkørsel ved VM i cykling
BMC vinder holdkørsel ved VM i cykling Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
BMC-holdet var klart stærkest, da der søndag blev kørt VM i holdtidskørsel. Tinkoff-Saxo blev nummer fem.
VM i cykling i spanske Ponferrada blev skudt i gang søndag med firmaholdenes holdtidskørsler, og her var rytterne på det amerikanske BMC-mandskab aldeles suveræne.
BMC's seks udvalgte ryttere tilbagelagde de godt 57 kilometer på lidt over en time - 1.03.29,85 helt præcist.
Det var mere end et halvt minut hurtigere end de nærmeste forfølgere fra Orica-Greenedge og Omega Pharma-Quick-Step.
Firer blev Team Sky, mens Bjarne Riis' udvalgte på Tinkoff-Saxo blev nummer fem i løbet - mere end 46 sekunder efter BMC.
Kvindernes holdløb på lige godt 36 kilometer blev vundet af det amerikanske hold Specialized-Lululemon.
VM-ugen fortsætter mandag, tirsdag og onsdag med enkeltstart hos juniorer, U23 og eliten, mens der fredag, lørdag og søndag køres linjeløb.
Kulminationen er som altid søndagens linjeløb for den mandlige elite, løbet strækker sig over mere end 250 kilometer, og Danmark har seks ryttere med i det løb. Alle seks kører til dagligt hos Tinkoff-Saxo.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker