Bo Hamburger: Vi havde pyntet på Post Danmark Rundt
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
Liselotte Sabroe /Scanpix
Post Danmark Rundt løftede mandag sløret for, hvilke danske kontinentalhold der kommer til start i årets løb.
Christina Watches-Kuma var ikke blandt de udtagne hold, og det ærgrer holdets sportsdirektør Bo Hamburger, som langer ud efter Post Danmarks løbsdirektør, Jesper Worre.
- At vi ikke skulle være udtaget, havde jeg slet ikke set komme. Det virker ikke til, at Jesper Worre har været ude at se så mange cykelløb i år.
- Det er bekymrende for dansk cykelsport, at der ikke kommer fire eller fem hold med, siger Hamburger i en pressemeddelelse
En manglende udtagelse til den største nationale cykelsportsbegivenhed vil true eksistensgrundlaget for ethvert dansk kontinentalhold, og det er ikke fremmende for sporten som helhed, at man ikke tilgodeser flere danske investorer i dansk cykelsport, mener Hamburger.
Eksempelvis var alle syv norske kontinentalhold til start i det HC-kategoriserede Tour of Norway, påpeger han.
- Lige nu er der 11 hold på papiret til Post Danmark Rundt. Det giver et felt på 88 ryttere, så jeg synes helt klart, at det havde pyntet med nogle flere danske hold. Vi har kørt nogle flotte cykelløb, og vi har været med til at skabe rigtig mange af de løb, vi har kørt.
- Vi har fået medaljer ved to af DM-afdelingerne, og med tre udenlandske UCI-sejre har vi vist, at vi kan gøre os på et højt niveau, siger Hamburger.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde