Bo Henriksen: Vi skal bruge et mirakel mod Viborg
Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, ved godt, at chancen for at vende 0-3 mod Viborg ikke er stor. Foto: /ritzau/Van Norde Ernst
/ritzau/Van Norde Ernst
Hvis Horsens vil undgå at skulle spille om direkte nedrykning, skal 0-3 vendes til samlet sejr mod Viborg.
Med 0-3 i Viborg gav AC Horsens sig selv ringe muligheder for at slippe for de to ekstremt nervepirrende opgør om direkte nedrykning fra Alka Superligaen.
Hvis ikke de tre mål indhentes og vendes til samlet sejr i returmødet tirsdag, så skal Horsens møde AGF eller Esbjerg over to kampe, hvor taberen ryger direkte ned i den næstbedste række.
Og den kamp bliver svær at undgå, mener Horsens-træner Bo Henriksen.
- Vi må erkende, at der skal et mirakel til, hvis vi skal gå videre, men vi går selvfølgelig efter det lille håb, der er, og et tidligt mål til os kan få stor betydning for kampens udvikling, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Og netop det tidlige mål vil holdet jagte med stor intensitet mod Viborg.
- Vi skal helt klart forsøge at score et tidligt mål for at lave lidt stress, men kampen er jo heldigvis lang, og vi vil selvfølgelig gøre alt for at lægge pres på Viborg, siger han.
- Vi skal have mange bolde ind i boksen, vi skal have fokus på dødbolde, og så skal vi gå hårdere på andenboldene, end vi gjorde i Viborg. Vi kan ikke spille sådan en kamp igen uden at score.
Horsens skal score minimum tre mål for at have en chance for at slå Viborg samlet, og et kig på holdets resultater i sæsonen giver ikke det store håb.
Kun tre gange i hele ligasæsonen har Horsens scoret tre mål eller mere - senest 9. december mod AaB. Og kun i én af syv kampe i nedrykningsspillet har man scoret mere end ét mål.
Skal man hente tro på det i Horsens, kan må måske skele til et tidligere opgør i sæsonen mod netop Viborg.
Tilbage i september var man bagud 0-2, men endte med at vinde 4-2 efter et flot comeback.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned