Toreby Når denne sæson slutter, går en lille æra til ende i Toreby-Grænge Boldklub (TGB).
Efter fem år i spidsen for klubbens førstehold stopper Tonny Henriksen. Det meldte han allerede ud i foråret.
Nu er efterfølgeren fundet. Det bliver Bo Poulsen, der skal træne Torebys bedste boldspillere fra nytår.
- Bo er en kanon dygtig træner. Vi er glade for at få ham til klubben, siger Mogens Mika, formand for TGB.
Bo Poulsen forlangte et møde med spillerne, inden han gav sit tilsagn. Det møde fandt sted i sidste uge.
- Det var et positivt møde. Spillerne gav udtryk for, at de gerne vil træne og gerne vil yde en indsats. Det er det vigtigste for mig. Jeg vil ikke have, at halvdelen af holdet mangler til træning, fastslår Bo Poulsen.
Helt konkret fremsatte han krav om 15-20 spillere til træning to gange om ugen.
Arbejdet med spillerne til træning er det, der ?tænder? den nye træner.
- Jeg har også andet i livet, og det at være træner er ikke et must for mig, men jeg synes, det er sjovt. Jeg vil gerne arbejde med spillere, der gerne vil udvikle sig og prøve at blive bedre, siger Bo Poulsen.
Toreby-Grænge og Bo Poulsen har indgået en et-årig aftale. Den gælder også for serie 1, hvis klubbens førstehold skulle ske at rykke ned efter denne sæson.
- Jeg håber, at jeg overtager et LF-seriehold. Men hvis det bliver et serie 1-hold, så tager jeg også det. Spillerne har givet udtryk for, at det hele ikke går i opløsning, hvis de rykker ned, siger Bo Poulsen.
Stor trænererfaring
Han kommer til Toreby-Grænge fra et job som serie 1-træner i B.1901, som han netop er fratrådt. Han har en lang og bred trænererfaring. Han har trænet ungdomshold, damehold og herrehold. Han førte B.1921?s kvinder op i Elitedivisionen for nogle år tilbage, og han har trænet B.1901?s mænd i Danmarksserien.
Fra nytår træner han ?de gule? fra Toreby-Grænge.
Jørn Just Kristensen
jorn@folketidende.dk
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet