Bo Spellerberg får karantæne efter vredesudbrud
Bo Spellerberg er blevet idømt karantæne. Foto: Scanpix/Frank Cilius/arkiv
Scanpix/Frank Cilius/arkiv
KIF Kolding-veteranen skal sidde udenfor mod Ribe-Esbjerg, efter at DHF har idømt ham karantæne, skriver TV2.
Håndboldspilleren Bo Spellerberg er blevet idømt en spilledags karantæne af Dansk Håndbold Forbunds (DHF) disciplinærudvalg, skriver TV2 på sin hjemmeside.
Det sker som en konsekvens af et vredesudbrud fra KIF Kolding København-veteranen, efter at klubben lørdag i sidste uge tabte knebent til Skjern Håndbold i 888 Ligaen.
DHF har ifølge TV2 bekræftet karantænen på en spilledag.
Det betyder, at Bo Spellerberg ikke kan være med, når KIF Kolding på lørdag tager imod Ribe-Esbjerg i tredjesidste runde i grundspillet.
Bo Spellerberg var så rasende, efter at KIF Kolding havde tabt en tæt og dramatisk kamp i sidste minut til Skjern, at han råbte "hvor er I elendige, mand" til dommerne.
Det fik DHF til at gå ind i sagen, efter at dommerne havde indberettet episoden.
Med tre runder tilbage af grundspillet ligger KIF Kolding på syvendepladsen med 21 point.
Ligaens otte bedste hold går videre til slutspillet.
Ribe-Esbjerg, der har 18 point på tiendepladsen, forsøger også at komme med i slutspillet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde