Bølgerne gik højt inden starten på søndagens holdtidskørsel i Tour de France, da det internationale cykelunions (UCI) tekniske kontrollører kom forbi for at inspicere cyklerne.
De valgte nemlig meget nidkært - og stik imod vanlig praksis - at håndhæve reglen om, at sadlen skal sidde helt vandret.
Det betød, at der måtte rettes på flere cykler, og det irriterede blandt andet Team Saxo Bank-Sungard voldsomt.
Her gav sportsdirektør Bradley McGee udtryk for sin utilfredshed med kontrollørerne, og det kostede en bøde på 200 schweizerfrancs eller godt 1200 kroner.
Samme skæbne overgik Radioshack-chef Johan Bruyneel, der raser over optrinnet.
- Forestil dig, at du som rytter har brugt den samme saddelposition i løb og til træning, og hver gang er den blevet godkendt af UCI's kommissærer.
- Så møder du op til verdens største cykelløb og får at vide, at positionen er ulovlig, skriver han på sin blog.
Også nummer tre i den samlede stilling, Cadel Evans, mener at kontrollørerne gik i alt for små sko.
- Vi blev bedt om at flytte spidsen af sadlen to millimeter op, så det lige blev en lille smule mere usundt og ubehageligt at sidde på, siger australieren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker