Coyotes Antoine Vermette lykønsker Mikkel Bødker med hans scoring, søndag aften i Edmonton. Foto: Jason Franson/AP/POLFOTOJason Franson/AP/POLFOTO
Mikkel Bødker var for fjerde kamp i træk involveret i en scoring, da Arizona besejrede Edmonton Oilers.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ishockeyspilleren Mikkel Bødker og Arizona Coyotes har tilsyneladende fundet ind på det rette spor efter en skidt start på NHL-sæsonen.
Natten til mandag dansk tid blev danskeren matchvinder, da Coyotes på udebane vandt med 2-1 over Edmonton Oilers og dermed noterede sig for sin anden sejr i træk.
Bødker modtog godt syv minutter før tid pucken midt foran Oilers-målet og med et effektfuldt svirp med håndleddet, sendte den tidligere Rødovre-spiller den i nettet til 2-0-scoringen, der skulle vise sig afgørende.
Det er fjerde kamp i træk, at Bødker laver enten mål eller assist.
Trods sejren roder Coyotes dog fortsat rundt i den tunge ende af tabellen som nummer 23 af de i alt 30 NHL-hold.
Annonce
Allerøverst finder man Lars Ellers klub, Montreal Canadiens, der er flyvende og vandt sin sjette sejr i træk, da Detroit Red Wings blev slået 4-1 på udebane.
Til gengæld havde målmanden Frederik Andersen en skidt dag, da Anaheim Ducks tabte 2-6 til Florida Panthers.
Andersen blev hevet fra isen, efter at tre af Panthers' første ni skud var endt i nettet. Den store målmand blev erstattet af Jason LaBarbera, men vendte tilbage til tredje periode uden at kunne forhindre det klare nederlag.
- Vi var ikke klar. Ingen på holdet var klar, startende med mig selv. Det er uacceptabelt, og vi betalte prisen for det, siger Frederik Andersen til nhl.com.
Coyotes Antoine Vermette lykønsker Mikkel Bødker med hans scoring, søndag aften i Edmonton. Foto: Jason Franson/AP/POLFOTOJason Franson/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde