Bødker og Nielsen runder sæsonen af med manér
Frans Nielsens New York Islanders sluttede NHL-sæsonen af med en 4-3-sejr over Buffalo Sabres natten til mandag.
Danskeren, der har spillet i den bedste amerikanske ishockeyrække siden 2006, lagde op til Islanders' andet mål. Dermed når Nielsen i alt op på 58 point - 25 mål og 33 assists - i sæsonen, og det er dansk NHL-rekord.
New York-mandskabet slutter sæsonen af med tre sejre i træk, men det er ikke nok til at sikre en plads i slutspillet.
Mikkel Bødker og Phoenix Coyotes skal heller ikke spille slutspil, selv om holdet natten til mandag vandt med 2-1 over Dallas Stars.
Bødker stod for den afgørende aflevering til 1-1, og han når dermed op på 51 point i sæsonen - 19 mål og 32 assists.
Playoff-sæsonen starter på onsdag og har blandt andet deltagelse af Peter Regins Chicago Blackhawks, Lars Ellers Montreal Canadiens og Anaheim Ducks med Frederik Andersen på mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned