Bødker sætter gang i Senators-comeback med fræk scoring
Mikkel Bødker (til højre) kom på måltavlen for anden gang i sæsonen, da Ottawa Senators besejrede Montreal Canadiens på hjemmebane. Foto: Jana Chytilova/Freestyle Photo/Ritzau Scanpix
Jana Chytilova/Freestyle Photo/Ritzau Scanpix
NHL-danskeren Mikkel Bødker fejrede en plads i Senators' førstekæde med et mål og en sejr efter overtid.
Den danske ishockeyspiller Mikkel Bødker har fået en fin start hos sit nye hold i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Og natten til søndag dansk tid fortsatte de positive takter for Bødker, der sammen med Ottawa Senators på hjemmebane vandt med 4-3 efter forlænget spilletid over Montreal Canadiens.
Bødker stod for reduceringen til 2-3 og var altså med til at vende et truende nederlag til en snæver sejr.
Målet var danskerens andet i sæsonen. Han står derudover noteret for fire assister og altså sammenlagt seks point.
Danskeren, der i sæsonpausen er skiftet fra San Jose Sharks til Senators, var i nattens kamp blevet belønnet for fine præstationer med en plads i hjemmeholdets førstekæde.
Årsagen til det var dog også, at Senators' 19-årige stortalent Brady Tkachuk sidder ude med en skade.
Opgøret startede skidt for hjemmeholdet, der var bagud 1-3 efter første periode. Men halvvejs inde i anden periode satte Bødker så gang i Senators' comeback med en fræk scoring.
Danskeren skøjtede med pucken ned langs venstre side af banen. Bødker nåede også næsten helt ned bag mål, før han skar ind i banen og fra nærmest nul grader sendte pucken ind i ryggen på Canadiens' målmand.
Pucken blev rettet ind i gæsternes net, og 2-3-målet var en realitet.
Senere gjorde Matt Duchene det til 3-3, inden Mark Stone afgjorde sagerne et par minutter inde i den forlængede spilletid.
Sejren var Ottawas fjerde efter syv kampe i den nye sæson.
Danske Oliver Bjorkstrand tabte sammen med Columbus Blue Jackets 1-4 til Chicago Blackhawks på hjemmebane.
Den danske målmand Frederik Andersen blev også besejret med 1-4 på hjemmebane, da Toronto Maple Leafs tog imod St. Louis Blues.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde