Bødker scorer første sæsonmål i Phoenix-sejr
NHL-sæsonen har hidtil stået i Lars Ellers tegn set med danske øjne, men natten til fredag dansk tid gjorde Mikkel Bødker sit til at flytte fokus.
Den danske ishockeyspiller scorede et vigtigt mål og en assist, da Phoenix Coyotes vendte 1-2 til en sejr på 4-2 ude over Detroit Red Wings.
Mikkel Bødker stod klar tæt ved mål og scorede til 2-2, da Phoenix syv minutter inde i anden periode havde lagt et tungt pres på Detroit-målet.
Kort forinden havde værterne ellers scoret to gange inden for cirka et minut.
I kampens sidste minut stod Mikkel Bødker for en energisk assist.
Han erobrede pucken på egen banehalvdel og løb hele vejen ned bag Detroit-målet.
Herefter servicerede han Antoine Vermette med en aflevering, som blev konverteret til 4-2-scoringen.
Sejren er vigtig for Phoenix Coyotes, som havde tabt de to foregående udekampe til San Jose Sharks og New York Islanders.
Phoenix har nu to sejre i fire kampe i grundspillet.
Lars Eller kom for første gang i sæsonen ikke på måltavlen, men hans klub, Montreal Canadiens, vandt alligevel 4-1 ude over Edmonton Oilers.
Danskeren var en tur i straffeboksen i tredje periode, da Montreal hentede sin anden sejr i fire kampe.
Jannik Hansens klub, Vancouver Canucks, led sæsonens andet nederlag i fem kampe, da det blev 1-4 hjemme mod San Jose Sharks.
Gæsterne har dermed fortsat lutter sejre efter fire kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker