Den ordinære kamp sluttede 2-2, og godt 13 minutter inde i overtiden sendte danskeren pucken i mål fra en spids vinkel. Med sejren i Chicago fører Coyotes slutspilsduellen mod Blackhawks med 2-1 i bedst-af-syv-serien.
Bødker spillede også en afgørende rolle, da gæsterne udlignede værternes åbningsmål fra første periode.
Den 21-årige dansker, der har fået sin ishockeyopdragelse i Rødovre, modtog i tredje periode pucken bag Blackhawks mål og styrede den hen til holdkammeraten Rotislav Klesla, der kunne bringe Coyotes på 1-1.
Selv om hjemmeholdet bragte sig foran 2-1 med det samme, så lykkedes det Ray Whitney at tvinge kampen ud i overtid med endnu en scoring for Coyotes.
Den anden dansker, Jannik Hansen, der fortsat er med i NHL-slutspillet, skal først i aktion for Vancouver Canucks natten til torsdag. Inden fjerde kamp er Vancouver bagud med 0-3 mod Los Angeles.
Der er aktuelt 16 hold tilbage i NHL, der kæmper om at nå frem til kvartfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde