Bødker sender Phoenix på sejrskurs i NHL
Mikkel Bødker åbnede scoringen, da hans klub, Phoenix Coyotes, natten til søndag dansk tid vandt 4-0 hjemme over Colorado Avalanche i NHL-ligaen.
Den 23-årige danske ishockeyspiller scorede til 1-0, da der var spillet et minut og 46 sekunder af første periode.
Phoenix Coyotes etablerede en kontra, og Bødker blev sendt af sted i højre side, hvorefter han med et smukt diagonalskud udplacerede Colorado-målmanden Semyon Varlamov.
Målet var Mikkel Bødkers syvende i denne sæson i NHL-ligaen.
Phoenix Coyotes afgjorde reelt kampen med yderligere tre scoringer i anden periode.
Frans Nielsen blev noteret for en assist, da New York Islanders vandt 4-2 hjemme over Tampa Bay Lightning.
Danskeren var med i 2-1-scoringen for Islanders i anden periode.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker