Dansk badminton har for første gang i fire år en herredouble med i kvartfinalerne ved VM.
Det blev en realitet, da Mathias Boe og Carsten Mogensen torsdag i Paris besejrede sydkoreanerne Ko Sung Hyun og Yoo Yeon Seong 21-13, 21-16 efter periodevist virkelig flot spil.
Danskerne indledte fremragende, og det defensive spil fungerede godt. Mathias Boe styrede ved nettet med autoritært spil, mens Carsten Mogensen fik banket en del smash ned på modstandernes halvdel. Boe sikrede sætsejren med en smash, som Ko returnerede i nettet.
Danskerne halsede lidt efter i begyndelsen af andet sæt, men fik tilkæmpet sig en føring på 13-9 og kørte sejren hjem.
Med sejren er de semifinaleseedede Mathias Boe og Carsten Mogensen klar til at udfordre de forsvarende verdensmestre, Fu Haifeng og Cai Yun fra Kina, i fredagens kvartfinale.
Boe og Mogensen har traditionelt haft svært ved at vinde over Fu Haifeng og Cai Yun, men efter en del snævre nederlag fik den danske duo for første gang ram på kineserne i marts under All England.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub