Boe og Mogensen ryger ud i første runde
Super Series Premier-turneringen China Open blev ikke en succes for de danske OL-sølvvindere Mathias Boe og Carsten Mogensen.
Badminton-duoen tabte onsdag i første runde i Shanghai til Thien How Hoon og Wee Kiong Tan fra Malaysia. Danskerne tabte 23-25, 15-21.
Danskerne, der var seedet som toer i turneringen, havde en sætbold i første sæt ved stillingen 23-22, men tabte efterfølgende tre bolde i træk.
I andet sæt var Boe og Mogensen med til 4-4, hvorefter modstanderne førte an i resten af kampen.
Dermed sluttede en generelt skidt onsdag for dansk badminton. Hans-Kristian Vittinghus, Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen røg for eksempel alle ud i herresingle.
Kun tre danske par er med i anden runde. Det er mixeddoublerne Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen og Anders Kristiansen/Julie Houmann. Sidstnævnte duo gik videre, da modstanderne måtte opgive at fuldføre kampen.
Desuden er Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl med i damedouble. Duoen var oversidder i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde