Boe og Mogensen spiller sig flot i finale i Hongkong
Mathias Boe og Carsten Mogensen spillede sig lørdag i finalen ved Super Series-turneringen Hong Kong Open. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Det danske par i herredouble møder et japansk par i finalen i Hong Kong Open efter sejr over malaysisk par.
Den danske herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen er finaleklar i Hongkong.
Lørdag vandt danskerne i semifinalen i Super Series-turneringen Hong Kong Open sikkert over Mohammad Ahsan og Rian Agung Saputro fra Indonesien.
Den danske sejr lød på 21-18, 21-11, og det danske par spillede stærkt i en kamp, hvor specielt Carsten Mogensen lyste op og svang taktstokken med fremragende badmintonspil.
Det er tredje finale i træk til det danske par, der senest vandt French Open i slutningen af oktober.
Efter sejr over et malaysisk par i kvartfinalen skulle danskerne gøre det af med indoneserne, og de to par fulgtes ad i første sæts indledning.
Indtil danskerne tog fra og bragte sig foran 13-8.
Carsten Mogensen ejede nettet, da han øgede til 15-11, og indoneserne stred forgæves mod overmagten i kampens fase.
18-12 blev dog til 18-15 til danskerne, og sættet fik spænding, da indoneserne reducerede til 18-20, men Carsten Mogensen sørgede for dansk sejr på 21-18 i første sæt.
Mathias Boe og Carsten Mogensen bragte sig foran 5-2 i andet sæt, og mens en streng røg i en duel i Boes ketsjer, så hentede danskerne alligevel point til en 6-3-føring.
I serven blev det 7-3 for danskerne, men indoneserne lagde sig ikke fladt ned og forsøgte at kæmpe sig ind i opgøret, men ved 10-5 så det mere end positivt ud for det danske par.
Carsten Mogensen øgede presset og spillede stærkt, og foran 13-7 virkede indoneserne efterhånden opgivende.
Danskerne lukkede dog Ahsan og Saputro en anelse ind i opgøret og tillod en mindre indonesisk stime til dansk 15-11-føring.
Til sidst var det dog næsten i opvisningsstil fra Boe og Mogensen, der var bedst og fortjent sikrede sig finalepladsen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker