Boe og Mogensen tager EM-titlen tilbage fra landsmænd
Mathias Boe og Carsten Mogensen vandt EM for anden gang. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
I en rent dansk finale vandt Mathias Boe og Carsten Mogensen i to sæt over Mads Conrad og Mads Kolding.
Badmintonspillerne Mathias Boe og Carsten Mogensen kan for første gang siden 2012 kalde sig europamestre i herredouble.
I finalen besejrede den rutinerede duo landsmændene Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding i to sæt med 21-16, 22-20 og beviste, at styrkeforholdet i den hjemlige top er intakt.
Boe og Mogensen gik ind til kampen med en 5-2-føring i indbyrdes kampe mod Kolding og Conrad, og da det hele var overstået, var føringen udbygget.
Dermed bytter Conrad og Kolding sidste års EM-titel ud med en sølvmedalje. Boe og Mogensen var på grund af Carsten Mogensens sygdom ikke til start i 2016.
Førsteseedede Boe og Mogensen fik hurtigt overtaget mod de andenseedede modstandere, der kunne være med til 6-6, men derefter mistede rivalerne af syne.
Stille og roligt udbyggede Boe og Mogensen føringen, indtil de kunne tage sættet med 21-16.
Andet sæt begyndte i samme stil, og det stod hurtigt 6-2. Conrad og Kolding sloges dog hårdt for at komme tilbage i kampen og fik kontakt ved 17-17.
I en medrivende afslutning tilspillede Mathias Boe og Carsten Mogensen sig deres anden matchbold ved 21-20, og kampen blev afgjort, da Mads Pieler Kolding slog bolden ud af banen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde