Boe og Mogensen videre ved All England
Mathias Boe og Carsten Mogensen er sikkert videre til anden runde ved den prestigefyldte badmintonturnering All England.
Den topseedede danske duo vandt med 21-18 og 21-19 over Angga Pratama og Ryan Agung Saputra fra Indonesien.
- Vi har lige vundet, så der er ikke grund til at være andet end tilfredse. Vi har glædet os til den her turnering, og vi er glade for at være tilbage, siger Carsten Mogensen til badminton.dk.
Første sæt var jævnbyrdigt, selv om indoneserne startede bedst. Boe og Mogensen fik dog indhentet føringen og spillede overbevisende, da sættet skulle afgøres.
I andet sæt bragte de to danskere, der vandt All England i 2011, sig hurtigt foran og styrede sikkert sejren hjem.
- Jeg synes, at vi i perioder spillede fint. Det er positivt, at vi returnerede rigtig godt. De fik ikke så mange stimer, og det var lidt vores svaghed til EM for hold, at vi faldt lidt i søvn, siger Mathias Boe til badminton.dk.
- Men i dag var vi gode til at hænge os fast igen. Det er nogle lidt hurtige bolde, og det gjorde det svært at styre defensiven, men det må vi arbejde med. Vi er, hvor vi skal være. Fysikken er, hvor den skal være, og vi er rigtig motiverede, siger Boe.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker