Boe og Mogensen vinder dansk doubledyst i Swiss Open
Carsten Mogensen og Mathias Boe vandt fredag den rent danske kvartfinale i Swiss Open. Foto: Scanpix/Miguel Medina
Scanpix/Miguel Medina/arkiv
Niclas Nøhr og Kasper Antonsen tvang de danske verdensstjerner ud i tre sæt, men tabte alligevel i Basel.
Mathias Boe og Carsten Mogensen viste fredag endnu en gang, at de til sammen danner Danmarks bedste herredouble i badminton.
Fredag vandt verdensranglistens nummer to med 21-15, 16-21, 21-14 over Niclas Nøhr og Kasper Antonsen i den rent danske kvartfinale ved Swiss Open.
Nøhr og Antonsen ligger nummer 52 på verdensranglisten, men fik altså presset den rutinerede double ud i tre sæt.
I lørdagens semifinale møder topseedede Boe og Mogensen englænderne Marcus Ellis og Chris Langridge, der er seedet som nummer tre i turneringen.
Også Jan Ø. Jørgensen kan øjne en triumf i Basel.
Sent fredag aften spillede han sig også videre til semifinalerne, da han slog fjerdeseedede Suppanyu Avihingsanon fra Thailand med 21-13, 21-16.
Der venter fransk modstand i semifinalen i form af Lucas Corvee.
I mixeddouble bliver der til gengæld ingen dansk semifinaledeltagelse. Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow tabte således til et useedet tysk par.
Heller ikke i damesingle er der danskere med, når turneringen skal afgøres. Fredag røg både Natalia Koch Rohde og Line Kjærsfeldt ud af turneringen.
Swiss Open rangerer som en level 5-turnering, hvilket er det næstlaveste niveau. Derfor deltager få spillere fra verdenseliten i turneringen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker