Allerede lidt over midtvejs i EM-kvalifikationsopgøret i håndbold mellem Schweiz og Danmark anede man, hvor det bar hen. På det tidspunkt begyndte schweizerne at skifte ud i førstekæden, og så trak danskerne fra.
En naturlig konsekvens af den større danske bredde og en rigtig indstilling, mener Lasse Boesen, der til sidst kunne se Danmark vinde opgøret med 36-25.
- Deres førstekæde slog ikke rigtigt til. Havde den gjort det, kunne de måske have holdt stangen noget længere. Men de fik lidt hårdere modspil, end de måske havde regnet med, og så blev de trætte.
- De har lidt færre strenge at spille med, og det er nok derfor, at vi så så suveræne ud, siger Flensburg-spilleren, der blev udnævnt til Danmarks bedste spiller i kampen.
Han ser med fortrøstning frem mod det kommende VM i Sverige, selv om denne uges EM-kvalifikationskampe ikke har budt på alt for stor modstand.
- Vi har spillet nogle fornuftige kampe, og vi har haft nogle rigtigt vigtige træninger op til kampene. Hviderusland og Schweiz ligger nok lige under nogle af de nationer, vi gerne vil måle os med til VM, men vi må se, om ikke vi kan løfte os det mere, når modstanden bliver hårdere, siger Boesen
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde