Lasse Boesen meldte allerede for et halvt år siden afbud til EM i januar. Men den hårdtskydende venstreback, der spiller for Flensburg Handewitt, satser fortsat på at vende tilbage til herrelandsholdet i håndbold efter den kommende slutrunde i Østrig.
- Jeg har ikke spillet min sidste kamp for Danmark. Jeg vil prøve på at vende tilbage efter EM-slutrunden, siger Lasse Boesen til Politiken.
Den 30-årige håndboldspiller var hårdt ramt på fysikken efter VM i Kroatien tidligere på året, og den selvvalgte landsholdspause har gjort ham godt.
- Jeg har ikke længere ondt forskellige steder, når jeg vågner om morgenen, og jeg føler mig mere frisk og afslappet. Men tingene ændres ikke på kort tid. Det er ikke noget, man kan haste sig til, forklarer Boesen.
Flensburg-spilleren fortæller, at han vil forsøge at spille sig tilbage på landsholdet frem mod VM i Sverige i 2010.
- Forudsætningen er dog, at jeg kan spille på 100 procents kraft og ikke på 85, som det var tilfældet ved VM, fastslår Lasse Boesen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde