KIF Kolding hentede i de sidste sekunder uafgjort på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg i en kamp, der endte 28-28.
Ved stillingen 28-27 til BSV tog Kolding-profilen Lasse Boesen sagen i egen hånd med fire sekunder tilbage af kampen og hamrede udligningen i mål efter et frikast.
Dermed kan holdene for en stund dele ligaens førsteplads, inden de andre hold spiller i dag og i morgen.
Bjerringbro-Silkeborg var næsten foran hele kampen, men havde svært ved at trække fra Kolding-holdet. Pausestillingen var 13-12 i BSV's favør, og det lykkedes efter pausen aldrig sidste års sølvvindere at udbygge føringen markant.
Midt i anden halvleg kom KIF Kolding så på uafgjort, og der var spænding om slutresultat til sidste sekund.
Bjerringbro-Silkeborg stod store dele af kampen solidt i forsvaret og var effektive i kontraspillet. Og kom BSV-spillerne ikke igennem i første omgang, var Mads Ø. Nielsen en konstant trussel fra både højre- og venstreback.
Det åbnede op for overgange fra fløjene, som flere gange gjorde ondt på modstanderne fra Kolding.
Men i slutningen af kampen faldt BSV-forsvaret i kadence, og keeper Jannick Green måtte diske op med flere store redninger, så holdet kunne bevare teten, men lige lidt hjalp det i sidste ende.
Hos Kolding viste Bo Spellerberg, at han endnu engang bliver en af ligaens helt store profiler. Som topscorer og med adskillige assists viste Spellerberg, at han kan være en pestilens for ethvert forsvar.
Gang på gang traf Spellerberg de rigtige beslutninger, og BSV's forsvar kunne ikke hamle op med de mange temposkift fra hans fødder.
Også nyindkøbet Kasper Irming viste med sit høje svæv ind over midten, at han kan blive en værdifuld spiller for Kolding-holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker