Bayern München tager Champions League-titlen, og hollandske Arjen Robben bliver nøglespilleren.
Sådan bliver lyder overskrifterne, når Inter og Bayern München lørdag aften spiller Champions League-finale i Madrid, hvis man spørger AaB's højreback Kasper Bøgelund, der har spillet sammen med den hurtige hollænder.
- Han er lynhurtig og har en god teknik. Han er sådan en spiller, som bolden hele tiden ligger tæt på. Selvom han er i høj fart, når han altid lige at prikke den videre, siger Bøgelund og uddyber:
- Det er Robben, der skal lave det afgørende. Det er ham, det uventede kommer fra. Det er ham, der nøglespilleren. Plus, at de har nogle farlige angribere, der normalt ikke skal bruge ret mange chancer.
Hvis Inter skal vinde, skal de ifølge Bøgelund først og fremmest have lukket ned for netop Robben.
- Messi fik de lukket fint nok ned for, så mon ikke de lægger deres taktik lidt efter at lukke Robben ned også, lyder det fra Bøgelund, der minder om, at det er en finale mellem to dygtige trænere, der vil prøve at læse hinanden.
Den danske landstræner Morten Olsen mener, at Real Madrid, der ligger stadion til finalen, bør ærgre sig over, at de lod både Robben og hans landsholdskammerat, Wesley Sneijder, fra Inter smutte inden sæsonen.
- Real Madrid ryster nok på hovedet af dem selv lige pt. Begge spillere skal være glade for, at de har fundet klubber, som gør dem gode, for det var ikke tilfældet i Real Madrid, siger landstræneren.
Finalen fløjtes i gang 20.45 lørdag aften på Santiago Bernabeu i Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde