Bogeyfri dansker åbner lovende i Sydafrika
Jacob Skov Olesen lavede fem birdies og 13 gange par på førstedagen af turnering i Sydafrika. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jacob Skov Olesen er fem slag under par efter første runde i Johannesburg. Han ligger delt nummer otte.
Den danske golfspiller Jacob Skov Olesen har fået en lovende start på DP World Tour-turneringen Joburg Open i Sydafrika.
Torsdag gik han banen i udkanten af Johannesburg rundt i fem slag under par, og det placerer ham som delt nummer otte efter førstedagen. Den gode score blev sikret efter fem birdies og nul bogeys. Han er blot to slag efter turneringens to førende spillere.
Dermed fortsætter Skov Olesen de lovende takter på det afrikanske kontinent.
For to uger siden flirtede danskeren også med et topresultat ved en DP World Tour-turnering i Kenya, hvor han til sidst endte på en hæderlig 13.-plads.
Den 25-årige sjællænder er i gang med sin første sæson som professionel på DP World Tour og har foreløbig færdigspillet fem turneringer.
En delt niendeplads i Mauritius er hans bedste slutresultat, men det kan ændre sig efter denne uges turnering i Sydafrika, hvis han kan følge op på den gode åbningsdag.
I den sydafrikanske storby har han selskab af noget mere rutinerede Lucas Bjerregaard. Han lagde skidt fra land med en runde i to slag over par. Bjerregaard skal forbedre sig mærkbart fredag, hvis han skal klare cuttet til weekendens to finalerunder.
To gange i historien har den sydafrikanske turnering haft en dansk vinder. Anders Hansen triumferede i 2009, mens Joachim B. Hansen vandt i 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker