Landstræner Morten Olsen fik en kedelig nyhed søndag, da hans succesfulde venstreback Nicolai Boilesen måtte bæres fra banen i et dramatisk topbrag mellem Ajax og PSV Eindhoven, som sluttede 2-2.
Den danske Ajax-spiller faldt om efter et kvarters spil og vred sig i smerter, hvorefter han blev båret fra banen, mens landsholdskollegaen Christian Eriksen så til.
En anden skade overskyggede dog helt danskerens problem i dramatik. Kort før pausen blev PSV's målmand Przemyslaw Tyton ramt af en medspillers knæ.
Polakken lå livløs på banen, mens han blev tilset og iført en halskrave. Efter knap 20 minutter blev han forsigtigt løftet op på en båre og kørt væk fra stadion.
Kampen mellem de to storhold var præget af hård stemning og mange småskænderier.
PSV fik en drømmestart, da Tim Matavz allerede efter to minutter sendte bolden i mål til 1-0, men i første halvlegs overtid sørgede islændingen Kolbeinn Sigthorsson for balance i regnskabet.
Ajax havde imidlertid store defensive problemer, og efter 54 minutter kostede højrebacken Gregory van Der Wiel et straffe, og så stod det 2-1 til Eindhoven.
Ajax fik dog udlignet til 2-2 ved Dmitri Bulykin, og dermed kan Amsterdam-klubben avancere til førstepladsen i Æresdivisionen.
Efter kampen meddelte PSV Eindhoven, at den polske målmand er kommet til bevidsthed.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned