Det var ikke planen, at Nicolai Boilesen skulle have haft 90 minutter i sin landsholdsdebut. Men venstrebacken gjorde det så godt i 1-2-nederlaget til Skotland, at han fik fuld spilletid i venskabskampen.
- Jeg er stolt over at spille alle 90 minutter. Hvis jeg havde spillet knap så godt, så var jeg nok blevet hevet ud noget før, siger Nicolai Boilesen.
Trods nederlaget så kategoriserer han kampen som det største hidtil i karrieren. Også foran debuten for Ajax Amsterdam og U/21-EM-slutrunden i sommer på dansk grund.
- Det her er det største. At repræsentere sit land på højeste niveau, det er det højeste, man kan opnå som fodboldspiller. Det rangerer i top, forklarer Boilesen, der var lidt mere nervøs end vanligt.
- Jeg prøvede at få vendt nerverne til det rigtige spændingsniveau. Og så begyndte det jo godt.
- Og så føler jeg mig overraskende tryg på banen. Daniel Agger hjalp mig meget og mit sammenspil med Michael Krohn-Dehli fungerede godt, da han tit gik ind i banen og gav mig plads til at komme på kanten, siger den angrebsivrige back.
Landsholdstrøjen gemmer den 19-årige debutant.
- Den skal op hjemme på værelset.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker