Boilesens afbud åbner døren på klem for Brøndby-back
Nicolai Boilesen, mandag på Helsingør Stadion. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
Brøndbys Riza Durmisi er eneste naturlig venstreback i landsholdstruppen efter Nicolai Boilesens skade.
Efter Nicolai Boilesens skade er Brøndbys Riza Durmisi den eneste naturlige venstreback i truppen.
Derfor håber 21-årige Durmisi - der har spillet en enkelt A-landskamp - på, at han får chancen fredag, når Danmark møder Albanien i EM-kvalifikationen.
- Jeg håber, Morten Olsen ser min vej, for jeg er helt klar. Jeg ved, det er en vigtig kvalifikationskamp, som vi skal vinde, så måske vil han benytte spillere, som han kender bedre i forvejen end mig.
- Men jeg håber på det bedste, og jeg er optimistisk omkring at få noget spilletid, siger Riza Durmisi, som samtidig ærgrer sig på Boilesens vegne.
Ud over Durmisi kan alsidige Daniel Wass være i spil til pladsen som venstre back, mens også FC Københavns centrale midtbanespiller Thomas Delaney i efteråret 2013 fik sin landsholdsdebut på den uvante backplads.
Kampen mod Albanien kan blive et opgør, som Danmark vil sætte sig spillemæssigt på, og det taler i Durmisis favør, mener han selv.
- Der er ingen tvivl om, at en offensiv stil passer mig godt. Hvis jeg spiller, så vil jeg bidrage med noget af det, jeg kan.
- Det er det offensive spil, men jeg vil selvfølgelig også være opmærksom defensivt, for Albanien har nogle gode kanter, siger Durmisi.
Brøndby-spilleren har albanske rødder, og det kan også være med til at give ham en fordel, fordi han forstår albanernes interne kommunikation.
- Hvis jeg får muligheden, vil det være utrolig stort. Jeg kan samme sprog som dem, så jeg ved, hvad der bliver snakket om på banen. Og det taler selvfølgelig til min fordel, siger han.
Durmisis eneste landskamp indtil videre var i juni mod Montenegro.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker