Verdens bedste håndboldspiller bliver i den danske Guldbageren Liga. Bojana Popovic har forlænget kontrakten med Viborg HK, så den nu løber frem til sommeren 2012.
- Der var selvfølgelig andre muligheder, men jeg synes, Viborg er det helt rigtige sted for mig både sportsligt og menneskeligt, og det er det vigtigste. Jeg er glad for byen, og jeg har det godt med pigerne og alle andre i klubben, så for mig var det den rigtige beslutning at blive her i to år mere og vinde flere titler med Viborg HK, siger Popovic i en pressemeddelelse, hvor hun samtidig giver udtryk for, at hun agter at stoppe karrieren, når aftalen udløber.
Viborg-træner Jakob Vestergaard er glad for, at det lykkedes at beholde en så vigtig spiller i klubben.
- Der er ingen tvivl om, at Europas øvrige topklubber har været ude med den helt store fiskekrog efter hende, så det er en stor cadeau til klubben, at det har kunnet lade sig gøre at beholde Bojana i en tid, hvor den økonomiske krise også har ramt håndbolden, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned