Bokse-håb til VM i Rusland
Arkivfoto Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Oliver Meng er klar til at lade boksehandskerne tale ved VM. Nykøbing-bokseren er i topform, hvorfor forventningerne er store.
I maj vandt Oliver Meng bronzemedalje ved europamesterskaberne i boksning for juniorer i Ukraine.
Nu går det 16-årige bokse-vidunder fra Nykøbing F. Bokseklub efter at vinde en VM-medalje.
Her til formiddag fløj Oliver Meng til Rusland for at deltage i verdensmesterskaberne i Sankt Petersborg.
Og forventningerne er tårnhøje hos Gedser-drengen.
- Jeg har aldrig tidligere været i så god form, siger han.
En udtalelse, som bokseleder Poul Anker Rasmussen, Nykøbing F. Bokseklub, kan tilslutte sig.
- Oliver er fit efter at have været i træningslejr i London, Horsens og København.
- Han har efterlevet en skrap diætplan og får ingen problemer med at holde vægt i letweltervægt, hvor vægtgrænsen er 63 kg, understreger Poul Anker Rasmussen.
- Dette er korrekt. Jeg vejer 62,5 kg, indskyder Oliver Meng.
Ved EM fik Oliver Meng en vanskelig lodtrækning med lutter stærke modstandere.
Han tabte semifinalen til den ukrainske bokser Artem Lapin, der nød godt af at være på hjemmebane.
- Jeg følte, at jeg vandt dén kamp. Forhåbentlig kan jeg få revanche ved VM, siger Oliver Meng.
Hvornår der er indvejning, og hvem den unge bokser håber at komme op imod, kan du læse i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker