Den mulige boksekamp mellem Brian Nielsen og Evander Holyfield er stadig ikke officielt på plads, men de to veteranboksere er allerede godt i gang med den vanlige ordkrig forud for et muligt møde.
I weekenden var 48-årige Holyfield ude og fortælle om, hvordan han ville lægge Brian Nielsen ned i ringen, og nu svarer den 45-årige dansker igen.
- Han får mig sgu da ikke ned at ligge. Selvfølgelig skal han sige, at han tror på, at han kan slå mig ud. Det er da også muligt, han kan vinde over mig, men jeg garanterer, at han kommer til at kæmpe for det, siger Brian Nielsen til Ekstra Bladet.
Brian Nielsen mener, at det giver ham en fordel, hvis han bliver undervurderet. Og det tror han, at Holyfield gør.
- Ja, selvfølgelig. Jeg er blevet undervurderet hele min karriere, og jeg er sådan set pisseligeglad med det.
- Holyfield vil ikke være den første, der kommer i ringen mod mig og tror, at han kan smadre ham den halvfede wienerbrødsdansker. Men så vidt jeg ved, har langt de fleste af dem, jeg har mødt fået nogle over nakken, lyder det grinende fra Brian Nielsen.
Brian Nielsen føler sig ekstra motiveret, fordi der er folk, som ikke tror på hans comeback.
- Jeg har set, at der har været rigtig mange læserbreve, hvor folk skriver, at de aldrig rigtig tror, at jeg kommer i ringen igen. Og hvis jeg endelig gør det, så blive jeg smadret. Intet kan motivere mig mere, siger han.
Kampen - hvis den bliver til noget - skal angiveligt bokses den 5. marts på dansk grund.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde