Boksechamp tilstår drab på sin kone

WBC-bæltet i letvægtsboksning er ledigt igen. Der er i hvert fald ikke meget, der tyder på, at den forsvarende mester, venezuelaneren Edwin Valero, får mulighed for at bokse lige foreløbig.

Han er anholdt for mordet på sin kone, der blev stukket ihjel natten til søndag. Den 28-årige bokser blev anholdt søndag på et hotel i byen Valencia, hvor han forinden havde meldt sig selv.

Valero, der bærer kælenavnet "Inkaen", er ubesejret i 27 kampe. Han har tidligere været i politiets søgelys på grund af vold mod sin kone, sine mor og sin søster, ligesom han også har været i behandling for alkoholproblemer.

/ritzau/

Den venezuelanske bokseverdensmester Edwin Valero er anholdt for at have stukket sin kone ihjel. Han har tilstået, siger statsadvokaten.

Offentliggjort Sidst opdateret