Bokseforbund vil stoppe anerkendelse af udbryderforbund
Umar Kremlev er præsident for Det Internationale Bokseforbund (IBA), der bliver udfordret af et nyt internationalt forbund med store nationer iblandt. (Arkivfoto). Foto: Anushree Fadnavis/Reuters
IBA vil via boksningens egen integritetsenhed forsøge at bremse oprettelsen af et nyt verdensforbund.
For nylig annoncerede en række nationale bokseforbund, herunder USA og Storbritannien, at man ville oprette et nyt internationalt bokseforbund.
IBA, Det Internationale Bokseforbund, ledes af russeren Umar Kremlev, og forbundet har gennem flere år været præget af uro, hvilket ikke er blevet mindre efter Rusland invasion af Ukraine sidste år.
Men der er kun plads til et enkelt internationalt bokseforbund under Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som i 2019 suspenderede IBA.
Derfor er der aktuelt ikke et anerkendt bokseforbund under IOC, men skal der være et, kan det kun være IBA, vil forbundet nu have anerkendt.
Det har man blandt andet gjort ved at sende en klage til boksningens uafhængige integritetsenhed (BIIU) over det nye forbund, World Boxing.
- IBA har igangsat en række tiltag, som skal skabe helt og aldeles klarhed omkring IBA's autonomi som verdens bokseforbund over for alle boksningens aktører, forklarer i IBA ifølge Reuters.
Samtidig rasler man med sablen over for udbryderforbund, såfremt man lykkes med at få fastholdt eneretten til at agere internationalt bokseforbund.
- Individer og enheder, som findes skyldige af BIIU, vil blive mødt af konsekvenserne, som er mulige via IBA's forfatning, disciplinærreglerne og andre regelsæt, lyder det fra IBA.
Boksnings plads på OL-programmet hænger i en tynd tråd, da det ikke er på listen over sportsgrene, der er garanteret en plads på OL-programmet fra 2028. Det har det ellers været siden legenes begyndelse i 1904.
Kun ved legene i Stockholm i 1912 blev der ikke bokset, da sporten på det tidspunkt var ulovligt i Sverige.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde